Intet Britisk springhold til EM

11-08-2017 15:25

Maria Lerche Mortensen

Ved det kommende europamesterskab i Sverige, stiller Storbritannien ikke med noget hold, i stedet bliver to individuelle ryttere sendt på banen. 

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Fra den 22 til den 27. august løber Europamesterskaberne af stablen i Sverige. Men i springkonkurrencen bliver det uden britisk deltagelse i holdkonkurrencen. Og dette er en beslutning som det britiske rideforbund indrømmer er usædvanlig.

I stedet bliver to individuelle ryttere sendt afsted til mesterskabet, dette er Michael Whitaker på Viking og Willliam Whitaker på Utamaro D’Ecaussines.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Beslutningen skyldes at rideforbundet har valgt at fokusere på Nations Cup serierne i stedet, for at opnå deres mål både i 2017 og ved WEG 2018. Efter ikke at have præsteret tilfredsstillende i år.

Hvilket har været en svær beslutning, der har været igennem en lang process, hvor resultater og samtaler med ryttere og ejere har været involveret. Men beslutningen er truffet idet det menes at dette vil give det bedste resultat på længere sigt.

Imens fortæller performance manageren fra British Showjumping, Di Lampard, at det første år efter et OL altid er en overgangsperiode. Og at de begynder at se nye og spændende kombinationer ved siden af de erfarne ryttere. Det skriver HorseandHound.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner