Internationalt dressurhingstenyt

06-10-2022 13:13

Ligesom vi står overfor en ny international hingstekåringssæson med spændende unge hingstekandidater, så udgår der løbende hingste fra avlen – enten fordi de dør eller f.eks. bliver kastreret

Copyright Ridehesten.com
Governor og Adelinde Cornelissen. Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den kendte, hollandske Totilas-søn Governor, som også er kåret i Dansk Varmblod (DVH 1243), er blevet kastreret. Den nu 11-årige KWPN-vallak e. Totilas/ Jazz har 15 DV-registrerede afkom og er også far til KWPN-hingsten Kremlin MD DVH 1300, som har endnu flere afkom registreret i Dansk Varmblod.

Sportsligt er Governor uddannet af Adelinde Cornelissen, som også red hans mors kendte helbror Parzival og den kårede helbror Fleau de Baian. Governor og Cornelissen er ikke set til internationale stævner siden EM 2021, men kastrationen skulle være for at give Governor bedre mulighed for fokus i sporten.

Copyright Ridehesten.com
Londontime og Wolfhard Witte. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hannoveranerhingsten Londontime e. Londonderry/ Walt Disney I er død i en alder af 20 år. Han blev uddannet af Celle-rytteren Wolfhard Witte, og har igennem sin avlskarriere været en populær hingst i flere avlsforbund og flere lande. I Danmark er han far til en håndfuld DV-registrerede afkom, men også far til den i Dansk Varmblod avlsgodkendte hannoveranerhingst Blue Hors Londoner.

Også den 18-årige KWPN-hingst Zhivago e. Krack C/ Jazz er afgået ved døden. I lighed med Londontime og Governor gjorde Zhivag0 sin internationale debut i sporten ved UVM, hvor han dengang blev redet af Theo Hanzon. Sidenhen er han startet i CDI-lilletur under Dinja van Liere. Zhivago døde i sit hjem i Canada.

Copyright Ridehesten.com
Zhivago og Dinja van Liere. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner