International GP-sejr til Søren og Quinnus

07-06-2014 07:02

Hvert eneste milisekund gjaldt, da Søen Nørgaard Pedersen og Tailormade Quinnus fredag aften vandt en 140-centimeter-klasse i Polen

Copyright Ridehesten.com

Vinderen red fase 2 på 21,19 sekunder, nummer to var i mål på 21,35 sekunder, og nummer tre sluttede på 21,59 sekunder.

Så tæt var konkurrencen i fredag aften 140-klasse i Sopot i Polen - og vinderen var dansk. Søren Nørgaard Pedersen og Tailormade Quinnus sprang sig ind foran de to polske ryttere - henholdvis Kiecon Msciwoj på Urbane e. Landeur/ Winckenburg og Skrzyczynski Jaroslaw på Ingerno efter Incolor/ Italic des Salines - der snuppede de efterfølgende podiepladser.

Tailormade Quinnus er en 9-årig Oldenburg vallak e. Quidam's Rubin/ Grannus.

Stævnet i Sopot er det samme internationale stævne, hvor der fredag eftermiddag blev afviklet nations cup - og hvor Danmark var meget tæt på en placering. Det fortsætter naturligvis resten af weekenden. Find alle resultater her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner