Ingen strøm i hegnet?

25-01-2010 07:23
Nå jorden er dækket af sne, har hestene ikke altid den jordforbindelse der skal til for, at det strømførende hegn giver stød

Det smukke og friske vintervejr gør til tider hestehold en del mere besværligt. Det er værd at være opmærksom på det strømførende hegn, som ikke altid giver hestene stød og dermed respekt for hegnet, når hestene går i så tykt et lag sne, at de ikke har direkte forbindelse til jorden. I øvrigt er det en grov misforståelse, at hestene kan gå timevis på fold om vinteren på sneklædte marker uden frisk vand. At hestene spiser sne, kan ikke dække deres behov for væske. Sørg derfor hver dag for at hælde frisk vand op i hestene drikkekar - det vil sikkert også tiltrække tørstige fugle.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner