Ingen OL-mestre på landsholdet

13-11-2009 15:56

Grethe Næsby

På det tyske landshold er der sket en drastisk udskiftning af rytterne. Ingen af de tre ryttere, som var med på guldholdet ved OL, indgår i sammensætningen af landsholdet 2010
Copyright Ridehesten.com
Det tyske dressurlandshold var helt på toppen ved OL sidste år, men ingen af de tre OL-ryttere nu at finde på landsholdet. (Foto: Ridehesten.com).

Hverken Heike Kemmer, som også tog individuelt bronze ved OL, Nadine Capellmann eller Isabell Werth, som vandt individuelt OL-sølv, er at finde på det tyske landshold til næste år. Isabell Werth er udelukket på grund af sin karantæne efter dopingsagen, men grunden til de øvrige to rytteres exit fra landsholdet er uklar. Det skriver Tidningen Ridsport i dag. Til næste år vil Tysklands førstehold bestå af Susanne Lebek/Potomac, Matthias-Alexander Rath/Sterntaler Unicef og Triviant, Ellen Schulten-Baumer/Donatha S samt Monica Theodorescu/Whisper. På B-landsholdet findes Anabel Balkenhol/Rubin Royal og Dablino, Ulla Salzberger/Wakana og Hubertus Schmidt/Donnelly.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner