Imponerende 4-års felt med masser af hingste

11-10-2019 15:13

Der er en stærk håndfuld avlshingste i toppen af 4-års kvalifikationen i dressur, der blev domineret af Helgstrand-ekvipagerne. 22 er nu klar til søndagens finale ved DRF Pavo championatsfinaler her på Blue Hors

Copyright Ridehesten.com
Kardieno redet til sejr af Thomas Sigtenbjerggaard. Foto: Ridehesten.com/Ida K. Dragvik Dalgaard

Til champaionatsfinalen for 4-års var 38 ekvipager til start i fredagens finalekvalifikation, hvor der blev redet DRF’s program for 4-års med to ekvipager på banen ad gangen og ridning efter instruktioner fra Anne-Mette Binder. Dommerduoen Jesper Holst Hansen og Ole Hummelshøj har haft fornøjelsen af at dømme klassen og finde de 22 ekvipager, der skal udgøre finalen på søndag.

I et stort felt af unge - og for manges vedkommende meget ”grønne” – heste tog den hollandske hingst Kardieno e. Dante Weltino/ Parcival teten. Den storrammede hingst viste sig meget arbejdvillig og blev redet af berider Thomas Sigtenbjerggaard til sejr med imponerende karakter som 9,5 for ridelighed og 9,4 for både trav og galop og samlet 9,,2.

Copyright Ridehesten.com
Suarez og Mette Sejbjerg Jensen. Foto: Ridehesten.com/Ida K. Dragvik Dalgaard

Helgstrand-ekvipagerne satte sig solidt på de første placeringer i kvalifikationen, hvor andenpladsen gik til hingsten Suarez e. Sezuan/ Desperados, som dommerne roste for sin rummelige op-ad-bakke galop, der blev belønnet med 9,5. Hingsten sluttede med samlet 9,1 og blev redet af berider Mette Sejbjerg Jensen, der også red klassens nr. 4, fløjhingsten Kremlin e. Governor/ Rousseau, som også fik 9,5 for galop.

Copyright Ridehesten.com
Kvalifikationens bedste hoppe Nova med Rikke Dupont. Foto: Ridehesten.com/Ida K. Dragvik Dalgaard

Klassens eneste 10-tal blev givet til den interessante hoppe Nova e. Grand Galaxy Win/ Blue Hors Romanov, der er tysk registreret men avlet af Andreas Helgstrand. Hoppens mor er den tidligere championatsvinder Romanova, der havde stor succes med dens daværende ejer Rikke Dupont. Romanova blev købt af Helgstrand og senere solgt videre til OL-rytter Anna Kasrpzak. Nova rides af Rikke Dupont og ser ud til at have arvet sin mors store talent. I dag blev det til et 10-tal i galop og 9,7 for trav og samlet 9,0.

Copyright Ridehesten.com
Mette Sejbjerg Jensen og hingsten Kremlin. Foto: Ridehesten.com/Ida K. Dragvik Dalgaard

Bedste DV-hest blev sølvmedaljehoppen Sweetness e. Blue Hors St. Schufro/ Tailormade Lancelot (opdr. Lisbeth Bredmose Andersen) redet af Silje Bakken, der for ganske nyligt er blevet mor. Sweetnes opnåede et 9-tal for skridt og 9,2 for galop. Samlet 85,4.

Copyright Ridehesten.com
Sweetness blev bedste DV-hest i kvalifikationen. Foto: Ridehesten.com/Ida K. Dragvik Dalgaard

Resultat af kvalifikationen for 4-års.

Copyright Ridehesten.com
4-års kvalifikationens placerede ryttere. Foto: Ridehesten.com/Ida K. Dragvik Dalgaard
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner