I weekenden skal springrytterne ride Nations Cups

07-06-2022 16:44

Annika Knudsen Lorentsen

Denne uge byder på to Nations Cup-stævner for det danske springlandshold, som kommer til start ved det 5-stjernede stævne i Sopot og det 3-stjernede stævne i Drammen

Copyright Ridehesten.com
Thomas Velin med Quidamo D. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det bliver spændende for det danske springlandshold, der i weekenden både skal deltage ved det 3-stjernede Nations Cup-stævne i norske Drammen og ved det 5-stjernede stævne i polske Sopot

Ved det 5-stjernede stævne kan de udtagne ryttere for alvor teste formen frem mod eventuel udtagelse til VM, ligesom der er mulighed for at ride kvalifikation i hus til VM. 

I Sopot er det Emil Hallundbæk, Andreas Schou, Linnea Ericsson-Carey, Lars N. Pedersen og Thomas Velin der er til start, og nationsspringningen finder sted søndag, mens Grand Prix-klassen afholdes allerede fredag. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I Drammen er det lige omvendt, da nationsspringningen finder sted fredag, mens Grand Prix-klassen afholdes søndag. 

Find start- og resultatlister fra Sopot. 

Find start- og resultatlister fra Drammen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner