I denne uge er der UVM i military med dansk deltagelse

20-10-2021 06:24

Annika Knudsen Lorentsen

I franske Lion d'Angers er der i denne uge VM for ungheste i military, og der er hele fire danske ryttere, som alle er til start ved det prestigefyldte stævne i sadlen på en Dansk Varmblodshest

Copyright Ridehesten.com
De smukke omgivelser, hvor konkurrencen finder sted. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dansk Ride Forbund har udtaget intet mindre end fire dansk varmblodsheste til at repræsentere Danmark ved UVM i military. 

UVM i military i aldersklasserne 6 og 7 år afvikles fra den 20.-24. oktober 2021 og er som altid i slotsparken i Le Lion d’Angers i Frankrig.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Dansk Ride Forbund har sat det danske hold, der i år består af fire dansk varmblodsheste, hvoraf 7-års hoppen Abildgaards Synergi e. Cape Town S./ Lorentin I (opdr. Ingeborg og Jørn Abildgaard) er genganger fra UVM i 2020, hvor hun med Simone Vinther klarede sig rigtig godt.

I 6-års holdet er Danmark repræsenteret af Peter Flarup med hoppen Casalina e. Casalito/ Carano (opdr. Mette Mosegaard og Peter Flarup), Tobias Jørgensen med Happy Quattro Tagegaard e. Ci Ci Senior Ask/ Carpenter (opdr. Katja Stanley Sørensen) samt Casper Rasmussen med Chaccadée e. Bøgegårdens Chacco Lido/ Landjonker (opdr. Lise Ølgod).

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen