Hyggegræs og luksus menu

08-08-2016 09:24

Britt Carlsen

OL

De danske heste ved OL i Rio bliver rigtig forkælet. De fire grooms, som har ansvaret for hestenes velbefindende passer godt på hestene, fortæller Gitte Hansen, men de har også tid til selv at få nogle oplevelser 

Copyright Ridehesten.com
Hestepasserne håndgræsser Ol-hestene på opvarmningsbanen til terrænspringningen. Nogle gange er der rigtig mange heste deroppe, fortæller Gitte.

- Vi kan ikke være hos hestene hele tiden, de skal også have mulighed for at være alene og få noget fred og ro, fortæller Gitte Hansen, som er hestepasser for Agnete Kirk Thinggaard, og dermed den, der har ansvaret for Jojo AZ. Gitte har været hestepasser for Agnete i to år. Inden da har hun passet heste på et stort vædeløbsstutteri i Australien, læst til jorbdbrugsteknolog med speciale i heste, og i forbindelse med uddannelsen var hun hestepasser hos Lars Petersen i Florida. Efter hjemkomsten til Danmark arbejdede hun i 7 måneder hos Hans Jørgen Hoeck, inden hun startede på Julianelyst.

Copyright Ridehesten.com
Sådan ser en foderportion ud - piller, lucerne, vitaminer, elektrolytter, olie og gulerødder.

Foder fire gange dagligt
- Jeg fodrer Jojo, som jeg plejer derhjemme, fire gange dagligt kl, 7, 12, 17 og 21. Og menuen består af foder fra Brogaarden, hvor han får "Trotting Cubes" og "ERS-piller" samt lucerne, og alt det hø han gerne vil have. Hertil kommer ekstra vitamintilskud og elektrolytter, hørfrøolie samt gulerødder og æbler. 
- Hestene får normal dosis elektrolytter, men sveder de meget efter arbejde, sætter vi dosis op, fortæller Gitte. Agnete træner Jojo en gang dagligt, og så går Gitte med ham en til to gange derudover, hvor han den ene gang også bliver håndgræsset. Det gør rigtig mange af OL-hestene, fortæller Gitte, der har håndgræsset bl,a, sammen med Vallegro. De bliver græsset på opvarmningsbanen til terrrænbanen.

Brug for ro
- Hestene har behov for noget ro, hvor de kan stå og slappe af, uden at vi er omkring dem hele tiden. Så lørdag eftermiddag tog vi fire hestepassere ind for at se OL-byen, og forleden dag gik vi halvdelen af terrænbanen rundt. 
Hestepasserne bor i en bygning svarende til den OL-atleterne og pressen bor i, mindre lejligheder med værelser, toilet og et lille fællesrum. Og det er helt tæt på stalden, hvilket er helt perfekt, fortæller Gitte. - Vi fire grooms dele værelse to og to, samt deler toilet og bad, og så har Jonas (dyrlæge Jonas Rasmussen) eneværelse med eget toilet, og det sidste værelse deles af en finsk dyrlæge og groom. Det fungerer fint.
- Vi nattjekkede hestene og puttede dem før kl. 21 på åbningsdagen, og så gik vi ned i et stort fællesrum med sofaer og tv, og der var så linet op med pizza, øl og vin, og så så vi alle danskerne gå indmarch, med rytterne i første række. I det hele taget hygger de fire grooms Gitte, Jane, Kate og Mie sig sammen, men de taler også meget med de andre grooms, fortæller Gitte.

Nu må det godt gå igang
Nu begynder også hestepasserne at glæde sig til at konkurrencerne for alvor går igang ved OL. De ser i lighed med rytterne frem til første konkurrencedag på onsdag, men forinden da er der lige dyrlægetjek, som skal overståes mandag eftermiddag omking kl. 16.15 (lokal tid) for danskernes vedkommende. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner