Hvorfor får jeg ikke bedre resultater?

03-06-2022 16:28

Anja Nielsen

Det her spørgsmål er nok det spørgsmål jeg oftest får stillet, når ryttere kontakter mig. ”Men, når jeg nu træner så hårdt og gør som min underviser siger, hvorfor får jeg så ikke bedre ture og flere placeringer? – Hvad gør jeg galt, Anja?"

Copyright Ridehesten.com
Hvis du ikke har et konkret mål, har du heller ikke noget at skyde efter.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Kan du genkende det spørgsmål?

Hvis du kan, er du på ingen måde alene.

Uanset om det er stævner, eksamen eller andre situationer, hvor du gerne vil se et outcome af dit hårde arbejde, så er det vigtigt at kende årsagen til de manglende (gode) resultater.

Jeg kan berolige dig med, at svaret er ret simpelt.

Det er med 99 pct sikkerhed dit mindset der skal justeres.

Du kommer til at lede efter hullerne i osten og ser ikke de fremskridt som du laver hver eneste dag.

Når vores blik har sat sig fast på alt det der ikke fungerer og alt det vi ikke kan, ser vi ikke det der faktisk fungerer.

Det kræver derfor en plan.

En plan der er så konkret, at du kan følge den uden at tvivle på noget tidspunkt.

Jo mere konkret du er, jo bedre er det.

Hvis du ikke har et konkret mål, har du heller ikke noget at skyde efter. – Og når du ikke har noget at skyde efter, skyder du over det hele og rammer ikke en sk..

Dét giver følelsen af fiasko. For du rammer jo ikke noget.

Du bliver mere og mere frustreret, fordi du ikke aner hvad du skal gøre for at stoppe lavinen af fejl og du får sværere og sværere ved at berolige dig selv.

Det går udover dine rideture og det går udover din hverdag (også udenfor banen)

For det smitter det skidt!

Følelsen af ikke at være god nok, smitter værre end nogen sygdom.

Når du først føler at du fejler ét sted, så smitter det på andre steder i dit liv. Og inden du når at se dig om, føler du dig ikke kun utilstrækkelig på nakken af hesten.

Jeg kender det!

Nyheden fortsætter efter annoncen

Jeg kan selv ramme en sådan lavine af ”ikke at være god nok”.

Og fanger jeg den ikke med det samme, så får jeg også timer eller dage, hvor jeg føler jeg fejler (uden løsninger) overalt. Derfor er det særligt vigtigt, at jeg netop er meget bevidst omkring netop den vane. Det er simpelthen forurening for mig, og derfor ikke noget jeg vil bruge tid på!

Dét at kunne identificere hvad der er ”going on” i mine tanker, har jeg trænet hårdt på mange år. For følelsen af ikke at være god nok, har fulgt mig hele mit liv. Derfor skal jeg være enormt opmærksom på netop dén følelse.

For det er en følelse. – og en følelse er ikke nødvendigvis lig med virkeligheden – medmindre du selv ændrer regnestykket og tillader at følelsen bliver din virkelighed.

En følelse er en vejviser. Den skal tillades, men ikke dvæles ved. Brug den som kompas og find vej ud af følelsen, hvis den ikke er gavnlig for dig. En følelse af ikke at være god nok, er ikke en følelse med energi i. Den dræner dig og gør dig mere og mere passiv.

Derfor, vær opmærksom på hvad der sker i dig, når du møder den her følelse. Hvad sker der omkring dig lige nu? Er det vane eller virkelighed, at du føler dig utilstrækkelig lige nu?

Bliv bevidst om det du lader følelsen betyde for dig. Kommer du nogle gange til at bruge den for at undgå at springe ud i nye ting? Eller for at forberede dig selv eller andre på, at ”du nok laver en fejl lige om lidt, men det jo passer meget godt med, at du jo heller ikke er god nok…”

Dårlige vaner er ofte noget vi bruger, når der er noget vi ikke tør røre ved. Noget vi ikke tør gøre eller tage ansvar for/stilling til. 

Vær nysgerrig og kritisk overfor følelsen.

Er det bare det du altid vælger at føle når noget går galt, eller er der lige nu noget du skal justere og forbedre?

Det kan være en stor rejse at filtre op selv, og dem der har mod på det, prøver selv kræfter med det.

Dem der vil have hjælp til det og derved ofte knækker koden hurtigere, søger hjælp hos en mentaltræner.

Hvad bruger du din dårlige vane til at beskytte dig selv fra?

Kh Anja
Powermind Academy

Få flere tricks til ro i maven her:

https://www.facebook.com/groups/powerminders

http://powermindacademy.dk

https://www.instagram.com/powermind_academy/?hl=da

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner