Hvorfor er Anna og Pepe ikke i Aachen?

22-06-2016 08:06

Britt Carlsen

Der er opstået spekulationer over, hvorfor Anna Kasprzak og Donnperignon ikke skal ride i Aachen. Det er der en enkel forklaring på

Copyright Ridehesten.com
Anna Kasprzak og Donnperignon.

Siden OL i 2012 har Anna Kasprzak og Donnperignon været en fast del af det danske landshold, og ekvipagen har gennem årene vist et stabilt og særdeles højt niveau ved mesterskaber og store stævner. Derfor har landstrænerteamet besluttet, at bruge de fire pladser i Nations Cuppen i Aachen til forberedelse og test af de nyere og mere uerfarne ekvipager i bruttogruppen.  

Det store stævne i Aachen er et vigtigt led i den sportsplan, der siden efteråret har været omdrejningspunkt for forberedelsen til OL i Rio. Ved stævnet har landstræneren mulighed for at teste ryttere og heste i konkurrence med de allerbedste, og for særligt nye ryttere og heste på dette niveau er der værdifuld erfaring og forberedelse at hente ved så stor en event. OL vil byde på et pres på atleterne, som de aldrig har oplevet før – heste såvel som ryttere, og Aachen giver god mulighed for forberedelse i hård konkurrence og et hektisk miljø.

At Anna og Pepe ikke er udtaget til Aachen betyder altså ikke, at de er ude af bruttogruppen eller er plaget af skader. Det betyder ganske enkelt, at det er mere optimalt for OL-forberedelsen at bruge Aachen til forberedelse af andre ekvipager. Hvem, der skal repræsentere Danmark i Rio, afgøres den 16. juli.

CHIO Aachen

Info

Cathrine Dufour, Agnete Kirk Thinggaard, Daniel Bachmann og Anders Dahl skal repræsentere Danmark i Nations Cuppen (CDIO5*) i Aachen i Tyskland den 13. – 17. juli, mens Mikala Münter skal ride den firestjernede store tur (CDI4*)
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner