Marie Helene Rigård Rohleder
På Aarhus Universitets afdeling i Foulum i lørdags samledes over 100 hesteinteresserede til konferencen "Hestesport frem mod 2030" arrangeret af Center for forskning i Familiedyrs Velfærd fra Københavns Universitet .
Her var et af fokuspunkterne rideulykker, og hvordan vi øger sikkerheden på og omkring hesten.
En undersøgelse fra 2019 har kigget nærmere på, hvorfor rideulykkerne sker. 68 ryttere, der alle indenfor de seneste tre år har været ude for en ulykke med en hest, blev interviewet og stillet de samme spørgsmål. Fokus var at finde ud, af om rideulykkerne kunne være undgået.
Undersøgelsen er lavet af journalisterne Line Sahl og Marie Rohleder (skribenten af denne artikel), og den er en del af projektet "Rideulykker i Danmark" af Ridehesten.
I kan læse alle de 68 rytteres historie og se hele projektet om rideulykker på hjemmesiden her: rideulykker.dk.
Ulykkerne skyldes bange heste og rytterfejl
Undersøgelsen med de 68 ryttere viste nemlig, at langt størstedelen af ulykkerne skete, fordi rytterne lavede en fejl/ikke tænkte sig om eller, at hesten blev bange.
27 af de 68 ulykker skyldes en rytterfejl. Rytterfejl er, hvor rytteren er uopmærksom og mangler overblik, hvor rytteren ikke lytter til eller ikke fanger hestens signaler eller simpelthen presser hesten for meget. Rytterfejl kan også være, hvor rytteren ikke har styr på udstyret eller rider på underlag, de ved er dårlige og glatte.
De hyppigste årsager til rideulykker er, at hesten bliver bange, eller at rytteren ikke er opmærksom på sin hest, siger Jan Ladewig
I alt 23 ulykker ud af 68 skete, fordi hesten er blevet bange, og rytteren er faldet af på grund af hestens reaktion. Hesten kan eksempelvis være blevet bange for fritgående hunde, råvildt fra skoven, høje lyde fra en port, som smækker, eller en dør som klapper i. Historierne giver også eksempler på, at hesten er blevet bange for trafik, blæsevejr og andre heste.
Mange rideulykker kan undgås, hvis vi træner vores heste bedre
I forbindelse med undersøgelsen interviewede vi professor emeritus i husdyrvidenskab fra Københavns Universitet Jan Ladewig, som har arbejdet med ridesikkerhed og forsket i dyreadfærd i over 20 år samt udgivet bøger om netop ridesikkerhed.
– De hyppigste årsager til rideulykker er, at hesten bliver bange, eller at rytteren ikke er opmærksom på sin hest. Vi kan aldrig undgå rideulykker, men vi kan formindske antallet af dem ved at træne vores hest, så vi kan styre hestens reaktion, når den bliver bange, siger Jan Ladewig.
Til konferencen "Hestesport frem mod 2030" holdt lektor og forsker Janne Winther Christensen fra Aarhus Universitet ved Institut for Husdyrvidenskab også et oplæg om ridesikkerhed, for det er muligt at lære sin hest at blive hos rytteren frem for at flygte fra det farlige.
– Først og fremmest er der en række kernebehov, som kan påvirke hesten til at være mere reaktiv og frygtsom, hvis de ikke er opfyldt. Det gælder fri bevægelse, social kontakt og masser af grovfoder – eksempelvis hø. Derudover handler det om hesten og rytterens uddannelse, fortæller Janne Winther Christensen.
– Alle heste kan trænes til ikke at løbe væk, når de bliver bange. Rytterne skal være opmærksomme på hestens signaler og vænne hesten til forskellige ting og situationer, siger Janne Winther Christensen.
Træn din hest til ikke at blive bange
– Hvis du vil lære din hest ikke at være bange for klapsalver, så skal publikum starte med at klappe med lav intensitet, og når hesten viser tegn på at slappe af og sænker tempoet, skal klapsalverne stoppe. Det handler om at fjerne presset lige så snart, at hesten er rolig. Så lærer hesten, at hvis jeg forholder mig roligt, forsvinder det farlige. Timing er helt centralt, siger Janne Winther Christensen.
Ved hjælp af indlæringsteori kan man flytte tærsklen for, hvad hesten synes er farligt og dermed få en mere kontrollerbar reaktion, når hesten bliver bange.
Sammen kan vi være med til at minimere antallet af rideulykker.
Læs hele Ridehestens projekt om Rideulykker i Danmark på hjemmesiden: rideulykker.dk
