Camilla Tiefensee Schrøder
– En god springhest behøver ikke meget springtræning. Kan den springe fra naturen, så kan den det, det skal ikke læres. Men grundarbejdet i dressur er vigtigt, siger Peder Fredricson.
Hesten skal være forberedt på opgaven. Med årene og erfaringen har han ændret sit syn på uddannelsen af sine springheste, og med indnviduelt OL-sølv og EM-guld ved de seneste internationale championater, har han fundet en "opskrift", der virker i praksis. Det fortæller han om i oktoberudgaven af magasinet Ridehesten.
– Generelt tænker jeg, at lidt ældre og gode heste som All In forsøger jeg at konkurrere med ca. hver anden uge, og gerne om noget, der er vigtigt. Så behøver de ikke trænes så meget hjemme. De kan mellem stævnerne komme på tur ud i naturen eller blive redet i let dressurarbejde, gå i longen eller springe lidt let. Har man en god hest, så skal man sigte på at få udviklet dens springformåen, og så konkurrere med den, når det er vigtigt. Det er bedre, at hesten springer i konkurrence, end at man bruger en masse tid på at springe den derhjemme i træningen.
– Man skal tænke på, at hvert et spring er værdifuldt, understreger han. Han springer derfor heller ikke meget på opvarmningsbanen, måske halvdelen af det de fleste gør, mener han. – Så snart jeg begynder at overveje, om jeg skal springe en gang til eller ej, så springer jeg ikke mere. Jeg har altid en plan med min opvarmning, og jeg springer normalt i alt ni spring, det er vældig sjældent, jeg springer mere end det, og de fleste spring er små. Jeg skal bare se til, at hesten er opvarmet og klar til konkurrence. Og så skal man forsøge at springe hvert spring så optimalt for hesten som muligt, både på opvarmningen og på banen.
Læs mere i oktobernummeret af magasinet Ridehesten.
