Thomas Bach Jensen
Hele MCH Messecenter Herning er på vej til at blive forvandlet til et mekka for hesteinteresserede med ridebaner i tre haller, rideudstyrsmesse i lige så mange haller og derudover stalde med 700 hestebokse. Der bliver kørt 2.000 tons sand ind i hallerne for at anlægge de 12.000 m2 ridebaner – svarende til to fodboldbaner. Af de 700 deltagende heste er de 430 konkurrenceheste, mens resten deltager i hingstekåring og diverse andre shows. Alt i alt er der godt og vel tusind starter i klasserne ved det giganstiske ridestævne, og der er ingen tvivl om, at de høje doteringer har trukket de internationale ryttere til Herning.
Vi har før nævnt en række internationale navne, der kommer til start i Herning, men nu kan du se de komplette deltagerlister over de ryttere, der kommer til start. Se deltagerlisterne til CDI3*, CSI3*, CSI1* og CSIYH1* HER og se startlisterne til Unghestechampionatet HER.