Hvem rider Bent Branderup på her?

28-10-2013 12:58

Ved Dansk Varmblods hingstekåring i 1994 optrådte Bent Branderup på denne smukke knabstrupper

Copyright Ridehesten.com

I Ridehestens store fotoarkiv findes billeder af mangt og meget, og man bliver overrasket over, hvor relativt få traditionelt moderne sportsheste, der blev fotograferet. Der er alt fra malkekøer på dyrskuerne, over kendte og kongelige, til alverdens særlige hesteracer.

Her har vi fat i en af de velkendte og let genkendelige racer, nemlig knabstrupperen, som er en dansk hesterace kendetegnet ved den karakteristiske plettede pels. Knabstruppere findes i mange størrelser og bruges til mange formål, og der var blandt andet en danskavlet og kåret knabstrupper med ved EM i Herning (se magasinet Ridehestens oktobernummer 2013). Du kan læse meget mere som racen, dens historie og brug og udbredelse på www.knab.dk.

På dette billede ses Bent Branderup, som er stifter og leder af Skolen for Akademisk Ridekunst. Han underviser i klassisk ridening og er selv elev fra Escuela Andalusa del Arte Equestre i Jerez, Spanien. Han har en klar forkærlighed for knabstrupperen og er blandt andet forfatter til en bog om racen. Du kan læse meget mere om Bent Branderup og klassisk ridning i magasinet Ridehestens julinummer 2006 og novembernummer 2001. Ifølge hans hjemmeside, www.bentbranderuptrainer.com, har han pt. tre knabstruppere, hvoraf de to aldersmæssigt kunne være hesten på billedet. Det drejer sig om Hugin og Filur, men det kan selvfølgelig også være en helt tredje. Ved du, hvem han rider på, så skriv det i kommentarfeltet ved billedet, som findes på Ridehesten.com under Nostalgiske Fotos – her.

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner