Britt Carlsen
Gode råd om ridehjelm, ridestøvler, handsker med meget mere. I Esbjerg og Omegns Rideklub bruger de corona-krisen til at sætte fokus på bl.a. sikkerhed i små instruktionsvideoer på rideklubbens hjemmeside. Klubbens berider Sanne Lorenzen, som også er leder af elevskolen, giver gode råd til udstyr og til, hvordan man skal håndtere hestene, når man skal starte til ridning.
Samtidig har Sanne lavet en lille videopræsentation af klubbens elevheste, så de, der normalt rider på hold i rideskolen kan få lidt mere at vide om deres ynglingspony/hest, og for nye ryttere i elevskolen giver det en god information om staldens herlige elevheste.
Esbjerg og Omegns Rideklub har mange aktiviteter, og de får altid meget ros for deres vinter landsstævne i dressur, men klubben favner bredt, og ser også sig selv som "grundskolen" indenfor ridesporten. På rideskolen skal eleverne lære en fornuftig og sikker omgang med hestene, samt lære de grundlæggende færdigheder som giver mulighed for at udvikle sig inden for ridningen på såvel ”hyggeniveau” som konkurrenceniveau.
EOR er en rideklub under Dansk Ride Forbund, og har ca. 250 medlemmer.