Annika Knudsen Lorentsen
Føllet fødes med en blød svampet dannelse på hoven, den såkaldte fødepude. Den skal man ikke fjerne, den tørrer ind i løbet af få timer, og har haft til opgave at beskytte fødselsvejen.
På et føl er der stor afstand mellem for- og bagben. Afstanden mellem benene på det enkelte benpar er derimod ike ret stor i forhold til føllets højde. Derfor er det helt naturligt for et lille føl at skræve, for på den måde at få en bedre balance. Og det vil automatisk også stille sig med hovene drejet lidt ud.
Det skal man ikke ændre på.
Vil du vide mere om føllets benstillinger, om benenes behov for motion og i hvilken tilfælde du har brug for smedens hjælp? Man kan læse meget mere om blandt andet føllets benstilling i Hovplejebogen af examineret beslagsmed Verner Kristoffersen, den kan bestilles her.