Annika Knudsen Lorentsen
Den nu 12-årige Dansk Varmblodsvallak Happy Feets Heartbeat e. Heartbeat/ Baloubet du Rouet (opdr. Gitte og Torben Seerup Skøtt), som nu hedder Jackofhearts, startede sin succesfulde karriere som springhest under Kasper H. Hansen, hvorefter han kom til norske Stein Endresen, som uddannede ham til Grand Prix.
Siden sidste sommer har den danske hest boet i USA, hvor han er blevet redet af sin amerikanske rytter Margie Goldstein-Engle, og allerede kort efter overtagelsen sejrede ekvipagen i 150 cm internationalt. Siden er det blevet til flere internationale starter, og i august sejrede ekvipagen endnu en gang i en 150 cm-klasse internationalt. Det gjorde de ved det 5-stjernede stævne i Rockwood.
Ekvipagens seneste internationale start var den 8. september i Traverse City, hvor de red en 145 cm-klasse. Se video af ekvipagens 5-stjernede sejr nedenfor.