Husk at pleje dine læderridestøvler

25-11-2017 08:00

sussi hjort hollensted

Pas på dine læderridestøvler her i vinteren

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Mudderet står højt på de danske folde for tiden. Så det er ikke i denne tid, du skal tage dine læderridestøvler på og gå ud på folden og hente din hest. Det har dine læderridestøvler nemlig ikke godt af.

Hårdt miljø
Det er vigtigt at pleje sit fodtøj ordentligt som rytter. Det miljø og de situationer, som du udsætter dine ridestøvler for, er hård kost for dem. Både du og hesten sveder jo en del under ridning, og den salt og syre, der følger med sveden, tørrer læderet ud. Derfor bør du jævnligt sørge for, at støvlerne er pudset og dermed tunet til deres opgave. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Tør dine læderridestøvler grundigt
Læderridestøvlerne kan godt tåle vand indimellem, men de er ikke gummistøvler. Bliver de våde i regnvejr, eller når du skyller hestens ben efter ridetur, så tør dem ordentligt med et håndklæde, inden du stiller dem fra dig. 

Behandl dem godt i tide
På grund af rytterens og hestens sved kræver læderridestøvlerne jævnlig behandling. Når støvlerne skal plejes, så vask dem først i lunkent vand med en svamp, så skidt og fedt kommer af. Tør derefter af med et håndklæde. Når støvlerne er ordentlig tørre, så smør dem med en god blød skocreme. 

VIl du læse mere om pleje af dine læderridestøvler, så kig i magasinet fra oktober 2010

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner