Hundekvinde på hestegods

30-04-2020 15:33

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Louise Støy er relativt ny kvinde på Vilhelmsborg. Selvom hun er Dansk Kennel Klubs ansatte på stedet, så har hun ikke kun hunde på hjernen. Siden hun var syv, har hun nemlig også haft hest

Copyright Ridehesten.com
Louise Støy. Foto: Ridehesten.com/Bjarke Kirkegaard Nielsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

– Folk her på Vilhelmsborg har simpelthen taget så godt imod mig, og jeg føler mig allerede som en del af Vilhelmsborg. Det er jeg virkelig taknemmelig for, lyder det fra Dansk Kennel Klubs medarbejder på Vilhelmsborg, Louise Støy.

Man kunne måske frygte, at sådan en hundekvinde ville føle sig en smule malplaceret blandt alle de store heste, men virkeligheden er en ganske anden. For selvom hun har en stor passion for hundene, så har hestene også altid haft en særlig plads i hjertet hos Louise Støy.

– Jeg startede med at ride, da jeg var syv år og efter et halvt år fik jeg min første pony, som jeg havde i fire år, indtil jeg blev for stor til hende, fortæller hun.

Herefter fik Louise en ny hest, som hun også havde i fire år, hvorefter hesten blev solgt. Nogle år senere blev hun kontaktet af de nye købere, som ville sælge hesten. Så slog Louise til og købte den tilbage.

– Jeg havde hende i fire år, og så havde jeg hende ikke i fire år, og så havde jeg hende igen, siger hun og griner.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Louise har ikke det med heste fra fremmede. Hendes mor er Dorte Støy, som står bag det store islændercenter i Kragelund ved Padborg. Her har hun sammen med Jørgen Stærmose anlagt både ovalanlæg og pasbane.

Man skal dog ikke forvente at få Louise Støy at se til springkonkurrencer på Vilhelmsborg. For det første, indrømmer hun, at hun er en kylling, hvad angår heste, og at hun ikke tør springe med en hest.

– Men for mig har heste også altid været en hobby. Det er her, jeg kan hygge mig og slappe af. Man kan sige, at heste er min yoga, siger hun.

Men med heste og hunde samlet på Vilhelmsborg har Louise Støy i den grad fundet en plads i Danmark, som passer til hende, og hun kan sagtens se, at der kan komme noget godt ud af at have en som hende, der ved en masse om hundetræning på Vilhelmsborg.

– Der er jo rigtig mange hesteejere, der også har hund. De har det bare lige omvendt af mig, hvor hestene er den store passion og hundene er mere til hygge og afslapning. Men det kunne da være fedt at få nogle af dem til at træne med deres hunde, og så kan vi jo altid snakke om hestene imens, siger Louise Støy.

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner