Hovedløs pony dumpet på Vind Hede

11-06-2020 15:51

En hovedløs pony er blevet fundet sydvest for Holstebro i Stråsø Plantage, efter den med al sandsynlighed er blevet aflivet og efterfølgende smidt i naturen

Copyright Ridehesten.com
Modelfoto. Foto: Shutterstock

TV Midtvest kunne her til middag berette at en hovedløs pony er blevet fundet på Vind Hede i Vestjylland. I følge nyhedsmediet, havde Preben Andersen fra Salling set billeder af den i en Facebookgruppe, men fotografen nægtede at oplyse hvor ponyen præcist lå. 

Derfor har Preben Andersen de sidste tre dage gået rundt på Vind Hede for at finde den afdøde pony, som han i morges endelig fandt og efterfølgende meldte til lokalpolitiet i Holstebro.

Ponyens hoved og hale var skåret af, og Preben Andersen er ikke i tvivl om, at den er kørt derud.
– Den har ikke gået i området, for den havde halm under hovene. Så der må være en eller anden, der går og savner den, fortæller han.

Ifølge politiet har ponyen ligget på Vind Hede, som er vestjysk ulvezone, siden i lørdags. Politiet blev bekendt med sagen onsdag aften. 

Læs hele historien og se de makabre billeder hos TV Midtvest HER

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner