Hotline - Årets Hingst

20-03-2016 12:34

Britt Carlsen

Det blev Blue Hos Hotline som opnåede den fornemme hæder "Årets Hingst" i Dansk Varmblod - den 20. i rækken af betydningsfulde hingste, som har opnået denne hæder

Årets Hingst er et jubilæum for det er hingst nr. 20 jeg har præsenteret for jer her i hallen, indledte Poul Graugaard. Årets Hingst 2016 er 13 år gammel og ekstremt velgående, som har bragt ham til start i mange nationale og internationale dressurstævner, og han har fundet sin plads avlen med særdeles velfungerede, smidige dressurheste. Suveræn fløjhingst i ved kåringen i både Tyskland og Danmark.

Årets Hingst – dressurspecialisten, elitehingsten Blue Hors Hotline e. Hofrat opdrættet i Tyskland og ejet af Blue Hors i Randbøl. Taktfaste klapsalver fulgte hingsten ind i hallen og rundt på volten fremvist i Grand Prix øvelser af Daniel Bachmann Andersen, mens hingstens ejer Kjeld Kirk Kristiansen og Esben Møller fra Blue Hors stod klar til, igen, at modtage denne fornemme hæder for en af stationens hingste.

Hingste udnævnt til ”Årets Hingst”

Peder Hostrup Pedersens vandrepræmie til en hingst af helt særlig betydning for dansk hesteavl har været i omløb siden 1998.

1998              Lucky Light DVE 366
1999              Midt-West Ibi-Light DVE 360
2000              Schwadroneur DVE 343
2001              Lando DH 430
2002              Come Back II DVE 560
2003              Blue Hors Don Schufro DVE 690
2004              Carano DVE 521
2005              Solos Landtinus DVE 674
2006              Michellino DVE 542
2007              Blue Hors Hertug DVE 700
2008              Casir Ask DVE 497
2009              Cajus DVE 634
2010              Blue Hors Don Romantic DVE 801
2011              Blue Hors Romanov DVE 818
2012              Crelido DVE 752
2013              Heartbeat DVH 871
2014              Blue Hors Zack DVE 943
2015              Bøgegårdens Apollo DVE 767

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner