Hopperne fra Stutteri Granly går sejrsgang

01-06-2019 16:37

Marie Helene Rigård Rohleder

Avl

For andet år i træk er det en af Stutteri Granly's smukke DV-hopper, som bliver skuets bedste 2-års hoppe på Roskilde Dyrskue

Copyright Ridehesten.com
Skuets bedste 2-års hoppe Granly's Walking Faith

Avlerparret Karen og Jef Frederiksen ejer og driver Stutteri Granly, hvor de opdrætter Dansk Varmblod. Sidste år til Roskilde Dyrskue vandt de den prestigefyldte titel som Skuets bedste 2-års hoppe med Granly's Zalabella e. Blue Hors Zalabaster/Diamond Hit, og i år forsvarede de titlen med Granly's Walking Faith e. Strandagergårds Faustino/Weltmeyer. 

Copyright Ridehesten.com
Avlerparret Jef og Karen Frederiksen fra Stutteri Granly

– Det  er en helt fantastisk følelse at vinde skuets to-års hoppe igen i år. Så betaler det hårde arbejde sig, og man glemmer alle de lange vinteraftener med udmugning, fortæller Karen Frederiksen med et smil. 

Den 2 år gamle hoppe blev kåret som skuets bedste i sin aldersklasse på tværs af racer af et dommerpanel, der havde givet mange flotte karakterer til Granly's Walking Faith. 

Copyright Ridehesten.com

– Hun er en super sød og medgørlig hoppe med et ekstra gear, som vi fik af se i ringen i dag, hvor hun virkelig viste sig frem, fortæller Jef og Karen Frederiksen. 

Copyright Ridehesten.com
Hoppen blev mønstret af Lars Andersen.

Læs det store avlerportræt af Stutteri Granly i Ridehesten fra novembr 2018. 

 

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner