Høj kvalitet ved følskuet i Hillerød

17-08-2024 20:27
Avl

I dag var sjællænderne igen samlet til et Dansk Varmblod-arrangement, da Region 1 havde inviteret til følskue og 2-års bedømmelse i Hillerød

For anden weekend i træk var der røde DV-trøjer og hvide bukser at spotte på Hillerød Sportsrideklub. I sidste weekend afholdt Region 1 sadelkåring i dressur, mens det i dag var tid for føllene og 2-års hopperne.

Begge ridehuse blev taget i brug i formiddags, og i det ene stod Johnny Hansen og Ole Dall klar til at bedømme springføllene. Her var 15 springbetonede føl tilmeldt, og seks af dem fik adgang til finalen.

Hos de springbetonede hoppeføl stod Torero Holding i Græsted endnu engang bag dagens bedste. Det charmerende hoppeføl Olympia de Merignat e. Ogano Sitte/Diarado galopperede sig nemlig direkte ind i dommernes smag, og udover vindertitlen modtog hun også en invitation til  Dansk Varmblods Krafft Eliteskue i starten af september.

Her har vi et utrolig tiltalende, vellinjeret og dejligt hoppeføl. Føllet har en fantastisk funktion og dynamik, når hun bevæger sig, og hun har blandt andet fået 9 i galop, så det er et føl, som på alle måder formår at bruge sin krop på den rigtige måde, når hun bevæger sig rundt, sagde dommerne om vinderføllet.

På andenpladsen, og dermed reserve til Eliteskuet, blev det A'cha Athletica e. Karajan/Centendro I fra Jonathan Ingerslev Christensen på Frederiksberg.

Fire af de seks udtagne til finalen var hingsteføl, og dommerne stod derfor over for lidt af en opgave, da de skulle udvælge dagens bedste springbetonede hingsteføl.

Valget faldt på Tweedledee By CK e. Cornet Obolensky/Tangelo van de Zuuthoeve fra Stutteri Kondrup v/Charlotte Kondrup i Skævinge. Om ham sagde dommerne: – Vi ser et føl, som fungerer enormt godt i sin krop. Han har en fantastisk rummelig og velbalanceret galop og en måde at bruge sin overlinje helt korrekt på.

Dermed er Tweedledee også udtaget til Eliteskuet, og dagens nummer to, Skovsro's Jumping Johnny e. Jewel Ask Z/Balou de Rouet fra Bomholts-Beslagsmedie i Helsinge, blev reserve.

I det andet ridehus stod Vicky Nortvig, Iben Strøm og Rebecca Bæk Larsen klar til at bedømme 45 dressurføl. Her var der langt hen ad vejen rigtig god kvalitet, og derfor fik 16 føl også adgang til finalen.

De første til at kæmpe i finalen om de eftertragtede billetter til Eliteskuet var hoppefølene. Inden Vicky Nortvig løftede sløret for, hvilke af føllene der skulle kæmpe om de tre placeringer, måtte hun også sige, at avlerne godt kunne tage hjem og være stolte af deres føl og deres fremvisning i dag, da det havde været en rigtig flot kollektion, og alene det at være med i finalen er en stor bedrift.

Bag dagens bedste hoppeføl stod et avlerpar, som har prøvet det før, men i år var det helt specielt, for faren til føllet har de også avlet. Det blev nemlig Straight Horse Leona e. Straight Horse Leonardo/Franklin fra Straight Horse i Allerød, hvor både far, mor og mormor er avlet hos Eva Götzsche og Mogens Pedersen.

Glansnummeret på føllet er i dag travbevægelsen, hvor hun virkelig sætter afsted med god bæring og rummelighed. Hun har blandt andet fået 9 i trav, 9 for hendes flotte type, og hun er et føl, der i det hele taget ikke har vist særlig mange svagheder herinde, sagde dommerne.

Udover vinderføllet skal dagens næstbedste føl også med til Eliteskuet, og hos hopperne blev det Tjørnegårdens Gaya Jo e. Blue Hors Baron/Sunny-Boy fra Christina Reslow i Kirke Såby, mens Dawina Maxima e. Dynamic Dream/Florencio fra Maxima Horses v/Maria Wibroe i Hørsholm blev nummer tre og dermed reserve.

Da dommerne skulle vælge dagens bedste dressurbetonede hingsteføl, var valget bestemt ikke nemmere end hos hoppeføllene. En ligeså flot kollektion af hingsteføl skridtede nemlig rundt i finaleringen, men som Vicky Nortvig sagde, så skulle der udpeges en vinder.

Meget ædelt og højtstillet hingsteføl med en fremragende type. Det er sådan et føl, der især brillerer, når han kommer ud og bevæger sig, og han er meget, meget smidig og rummelig. Føllet her har fået dagens højeste karakter i trav, nemlig 9,5, og ligeledes 9 i type.

Sådan lød ordene om Søbakkehus Dianthus e. Hesselhoej Donkey Boss/Wilkens fra Agnete Holmsted i Fredensborg, og valget faldt derfor på Donkey Boss-sønnen som dagens bedste dressurbetonede hingsteføl.

Eva Götzsche og Mogens Pedersen kan næsten allerede begynde at pakke til Eliteskuet, for Straight Horse Lionheart e. Straight Horse Leonardo/Franklin, der på samme måde som staldkammeraten, der vandt hos hoppeføllene, er gennemavlet med både far, mor og mormor fra stutteriet. Lionheart blev i dag nummer to, og Björklunds Goyard e. Dynamic Dream/Bretton Woods fra Stutteri Björklund v/Lisa Gade i Vejby blev som nummer tre reserve.

Copyright Ridehesten.com
Dagens bedste 2-års hoppe: Smaragd V. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Det var ikke kun føl, som i dag havde fundet vej til Hillerød; det havde en række 2-års hopper også. De startede faktisk dagen ud, og her bemærkede dommerne, at samtlige 2-års hopper var velforberedte og flot fremvist, og derfor fik hele syv ud af elleve hopper også adgang til dagens finale. Her kunne dommerne også glæde avlerne med, at alle finalister fik adgang til Eliteskuet, og herefter blev dagens bedste 2-års hoppe udråbt. Bedst af alle var den røde hoppe, Smaragd V. e. Sezuan/Sir Donnerhall I, fra Iben Leere Kamp i Fredensborg.

Meget feminin, passende ædel og udtryksfuld hoppe med en helt fremragende type. Hun har tre funktionelle gangarter, og det, vi så flottest i dag, var hendes travbevægelse, hvor hun har fået 8,5, og hun har også fået 8,5 i type, sagde Vicky Nortvig om dagens bedste 2-års hoppe.

2-års hopper udtaget til Eliteskuet i katalogrækkefølge

900 BECAS BARBIE GIRL
Ejer: Runa Fosbøl, Snoldelevvej 14 , 4030 Tune
Født hos: Runa Fosbøl, Snoldelevvej 14 , 4030 Tune. Forædlingsgrad: 33% Indavlsgrad: 1,6
F: HESSELHOEJ DONKEY BOSS DVH 1407 M: BECAS SWEET GIRL 208333DW1204745 RDS
MF: SUNNY-BOY DVE 997 MM: UNO DANCING GIRL DE431310825100 ERDH
MMF: DONNERHALL DE333330887081 MMM: HIGHLIGHT DE331314628692 Hauptstutbuch

902 FAUERBIRK'S LUMIRA
Ejer: Mette Holst Rasmussen, Egestedvej 2 C , 3320 Skævinge
Født hos: Mette Holst Rasmussen, Egestedvej 2 C , 3320 Skævinge. Forædlingsgrad: 40,7% Indavlsgrad: 0,2
F: BLUE HORS MONTE CARLO TC DVH 1361 M: FAUERBIRK'S LUCIA 208333DW0904412 RDH
MF: SIR DONNERHALL I DE433330038601 MM: GØRKLINTGÅRDS LUCCA 208333200304599 ERDH
MMF: RUBELS DE333331550996 MMM: LACANTA ERDH 5462 ERDH

904 DIVORA DWB
Ejer: Lyngsø Horses v. Stine Lyngsø, Slotsvænget 12 , 3480 Fredensborg
Født hos: Blue Hors ApS Dressage, Tørskindvej 70 , 7183 Randbøl. Forædlingsgrad: 35,6% Indavlsgrad: 0,1
F: BLUE HORS VICONTE DVH 1385 M: NIKOBAR'S DI MARIA 208333DW1601859 RDH
MF: DIMAGGIO DE331316969995 MM: MARIE ANTOINETTE 208333DW0606570 ERDH
MMF: DE NOIR DVE 812 MMM: ANTOINETTE ESRDH 5679 ESRDH

905 NORTHSIDE FELICITY
Ejer: Sophie Wilson, Halsvej 217 , 9310 Vodskov
Født hos: Charlotte Prang & Morten Thomsen, Tylstrupvej 67 , 9320 Hjallerup
F: FRANKLIN DVE 1147 M: MIDT-WEST SAFIR 208333200203753 ERDH
MF: BLUE HORS DON SCHUFRO DVE 690 MM: MIDT-WEST LOBRI ERDH 5511 ERDH
MMF: LORAN DVE 584 MMM: MIDT-WEST IBINA EBRDH 2594 EBRDH

906 DEVINE SELECTION
Ejer: Maria Andersson, Torupvejen 129 , 3390 Hundested
Født hos: Maria Andersson, Torupvejen 129 , 3390 Hundested.
F: SECRET DE473730609814 M: DEVINE DIXIE 208333201305117 *DS
MF: UNO DON DIEGO DVH 908 MM: QUANTAS 208333200306776
MMF: QUATTRO B 90687224E MMM: JEARLOTTE DH 4717 DH

908 BECAS ROSÉ
Ejer: Runa Fosbøl, Snoldelevvej 14 , 4030 Tune
Født hos: Runa Fosbøl, Snoldelevvej 14 , 4030 Tune
F: REVOLUTION DVE 1234 M: BECAS LOLLIPOP 208333DW1204744 RDH
MF: UNO DON DIEGO DVH 908 MM: LAURETTA DE331314416499 ERDH
MMF: LAURIES CRUSADOR XX (GB) DE306062413085 MMM: CILLA DE331314432089 Hauptstutbuch

910 SMARAGD V.
Ejer: Iben Leere Kamp, Holmeskovvej 8 , 3480 Fredensborg
Født hos: Iben Leere Kamp, Holmeskovvej 8 , 3480 Fredensborg.
F: SEZUAN DVE 1110 M: SHAKIRA DE431310663910 RDH
MF: SIR DONNERHALL I DE433330038601 MM: BATIDA DE431319106402 St.Pr. Hauptst.
MMF: BELUGA DE331318107195 MMM: WOLKENGLANZ DE331312507397 St.Pr. Hauptst.

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner