Hjemmesejr til Schou

31-05-2014 19:16

Britt Carlsen

Med 50 startende ryttere i Absolute Horsetrucks og Danish Computer Groups S-klasse og med pres på tiden, blev det en særdeles seværdig klasse her til aften

S-klassen blev afviklet over to runder med 12 ryttere kvalificeret til anden runde. Rytterne var sat under tidspres på banen, og det var bestemt ikke alle, som kunne kapere det ekstra pres. Kun tre ryttere red fejlfrit og indenfor tiden, mens 7 ryttere kom i anden runde med en enkelt tidsfejl. 

Mikkel Laursen og Abenjard var fejlfrie i hovedspringningen, men blev noteret for fire fejl i omspringningen. Maja Juhl Sørensen (DM-sølvvinder i U21 i 2011) og Gammelbys Chanel var fejlfri både i hoved- og omspringningen og Maja stoppede tiden på 46,64 sekunder. Det var den tid Christian Schou jagtede på avlshingsten Untouchable, der bruger noget tid i luften, men Christian kompenserede ved at ride til i alle vendinger og mod den sidste oxer og han standsede tiden på 46,39 sekunder, og dermed blev det til hjemmebanesejr til Christian.

Emil Hallundbæk og Satisfaction blev noteret for en tidsfejl i hovedrunden, men i omspringningen var han fejlfri og i en lynhurtig tid på 43,20 sekunder, hvilket sendte juniorrytteren ind på klassens tredjeplads foran Peter Lykke Svendsen/ Nykildegårds La-Chris og Søren Møller Nielsen på avlshingsten Favorit Ask begge havde de 1 fejl med fra hovedspringningen. 

Se resultatet af klassen her

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner