Hingsteshow på Vestbirk Ridecenter

01-03-2019 12:47

Annika Knudsen Lorentsen

Avl

I morgen lørdag slår Dansk Frieser Forbund dørene op for årets store hingsteshow med to danskkårede hingste på deltagerlisten

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Lørdag den 2. marts kl. 15.00 slår Dansk Frieser Forbund og Dansk Frieser Avl dørene op for årets store hingsteshow.

Der er hele 8 avlshingste fra Holland på deltagerlisten. Iblandt de 8 er de to dansk avlede hingste Ulbe 506, der er avlet af Stutteri Ellemose ved Heidi og Jøren Jørgensen og Yme 507, som er avlet af Stutteri Hyllested-Østergaard ved Hessel-Jan Oosterhof. Hingstene bliver for første gang vist på dansk jord ved arrangementet på Vestbirk Ridecenter.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Desuden vil den meget præstationsstærke hingst Walt 487, som fornyligt debuterede i Grand Prix og Grand Prix Kür med flotte 73%, også deltage ved arrangementet. Der kommer desuden en perlerække af Champions og lovende unghingste, hvis første følårgang ser utroligt lovende ud.

Der vil være deltagende hingste fra stationerne Henswoude, Stal De Mersken samt Stal Fan de Kadyk. Kom og vær med til en fantastisk dag i frieserens tegn, oplev de smukke hingste og rammerne på Vestbirk Ridecenter.

/Pressemeddelelse

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen