Modelfoto.

Den basalt vigtigste opgave for avlerne, når man vælger hingst til sin hoppe er, at man som udgangspunkt har sikret sig, at hingstens afstamning i alle led indeholder maksimal præstation – ikke på ungheste-niveau, men på svært niveau. Har man ikke sikret sig dette, køber man katten i sækken og kan ikke forvente, at hingsten leverer maksimal præstationsformåen til sit afkom.

Sådan skriver Paul Graugaard bl.a. i en artikel i magasinet Ridehestens juninummer, hvor han ser nærmere på hingstevalg, præstationer og holdbarhed. Her sætter han emnet til debat og kommer samtidigt med flere brugbare råd til hoppejerne:

Tanken med dette tema midt i bedækningssæsonen er et forsøg på at redde så mange avlere som muligt fra den tvangstanke det er, at hvad flertallet gør, er det rigtigste. Alternativt at de fedeste glansfulde kataloger med de mest fantasifulde beskrivelser, der dog ofte ikke holder vand, er det rigtigste grundlag for valg af hingst. Ingen af delene er dog det rigtigste, for det er nemlig ikke sådan i virkeligheden, at jo flere gange disse fejl bliver begået, jo mere rigtig bliver de.

I juninummeret af magasinet Ridehesten kan du læse Paul Graugaards artikel i sin fulde længde og få indblik i debatten sammen med flere gode råd.

Læs også: Avlerkursus med Paul Graugaard