Hillerød Horse Show har slået dørene op

21-09-2018 15:47

Hillerød Horse Show har i dag åbnet dørene til Sjællands største indendørs hestemesse. I morgen aften kommer Patrik Kittel og afholder spændende clinic, og det er stadig muligt at få billetter

Copyright Ridehesten.com
Patrick Kittel vil afholde en clinic lørdag aften.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Lørdag aften vil en af verdens bedste dressurryttere, Patrik Kittel fra Sverige, afholde en spændende clinic fra 19-22. Patrick vil i dagens anledning føre fire ryttere på topplan fra middelsvær dressur, over intermediare til Grand Prix.
VIP-arrangementet i forbindelse med Patrik Kittels clinic er udsolgt, men det er stadig muligt at købe billetter til tribunen. Ved køb af billet til arrangementet er der også adgang til Hillerød Horse Show hele dagen.

Nyheden fortsætter efter annoncen


Inden aftenens spændende clinic, vil der lørdag bl.a. også være mulighed for at møde Cathrine Dufour på Hørsholm Hestepraksis stand på første sal kl. 13. Charmaine Berdino viser også dit flotte show kl. 17.30.

Tina Lund
Søndag formiddag er det muligt at spise brunch med den danske springrytter Tina Lund, som til daglig bor i Dubai. Det foregår fra 9-10, inden Hillerød Horse Show slår dørerne op til den sidste dag. Her er det muligt at komme lidt tættere på den danske springrytter, da det under en uformel atmosfære vil være muligt at spørge ind til hendes liv som springrytter, underviser og forretningskvinde. Det vil i løbet af søndagen være muligt at møde Tina Lund flere gange, da hun både afholder en springclinic, er på JEWLSCHP stand og senere på dagen skal være med til et hestebyt, hvor hun skal ride enten på en islandsk hest eller westernridning.

Mentalcoach Rasmus Bagger kommer også søndag kl. 14.30, hvor det vil være muligt at spørge om alt indenfor ridning. Men der sker meget mere alle tre dage, da der afholdes over 40 forskellige arrangementer. Det er muligt at se hele programmet her, og der kan købes billetter her.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen