Hestival hos TIKA-Rideudstyr

12-09-2018 14:22

Mediehuset Wiegaarden

På lørdag fra 10-16 holder TIKA-Rideudstyr deres HESTIVAL ved Tjæreborg med rekordmange stande og opvisning med bl.a. Grand Prix-rytteren Trine Mittag Jensen

Copyright Ridehesten.com
DM-dressurrytteren Trine Mittag og Gammelenggårds Easy giver opvisning ved TIKA Hestival. Foto: Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Når TIKA-Rideudstyrs HESTIVAL løber af stabelen lørdag den 15. september bliver ridehuset fyldt med rekordmange stande og masser af mennesker på udkig efter et godt tilbud på rideudstyr. Derudover byder programmet på spændende opvisninger med bl.a. DM-finalisten Trine Mittag Jensen på DV-hesten Gammelenggårds Easy e. Light and Easy/Akinos (opdr. Nanna og Knud Jønsson), de lokale beridere Jørgen Hvenegaard og Mia Aagaard Buur-Thomsen og et voltigeringsshow med Esbjerg og Omegns Rideklub (EOR), som deltog ved EM 2018 og netop er hjemvendt fra NM med guldmedaljer.

Der vil være publikumskonkurrencer og madboder opstillet af de lokale rideklubber, og så kan man også møde Youtuberen Marianne Eiby, som er sponsoreret af TIKA-Rideudstyr og i videoklippet nedenfor fortæller om Hestivalen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

HESTIVAL holdes hos TIKA-Rideudstyr, Solbjerg Plantagevej 3, 6731 Tjæreborg, og der er gratis adgang og parkering.

Det fulde program med tidsplan for TIKA-Hestival kan findes på arrangementets Facebook-begivenhed.

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner