Britt Carlsen
- Den sidste måneds tid har jeg ikke kunnet magte at have så mange heste, det indrømmer jeg. Men indtil da, har de fået det de skulle have, fortæller hestehandler Per Maagaard. Han ville gerne have behandlet hestene på ejendommen, men det magtede han ikke. Fødevarestyrelsen havde hesteejeren under skærpet tilsyn efter en politianmeldelse i april. Så kan man undre sig over, at situationen blev så alvorlig, at 39 heste måtte aflives på ejendommen i denne uge. Se tv-indslagt fra TV Syd, hvor myndighederne forsøger at forklare, hvorfor det kunne gå så galt. Per Maargaard viste fredag TV SYD rundt på sin ejendom. Han mener ikke, at han har misrøgtet de i alt 45 heste på ejendommen. Men han indrømmer, at situationen tog magten fra ham.