Hestecenter med islandske heste som speciale

16-01-2008 12:11

Maja Golles

Højsgaard Hestecenter har islandske heste som speciale.

På et lille vindblæst landsted midt mellem Strib og Vejlby Fed ligger Højsgaard Hestecenter. Tina Schweer og gadekrydset Pluto går dagligt og mosler med de 10 islandske heste, som hører til på gården. Det har hun gjort, siden hun åbnede rideskolen for fem år siden. Højsgaard Hestecenter har omkring 60 elever, der alle rider på islandske heste. - Den islandske hest har en god størrelse. Vi har mange elever, der ikke er trygge ved de større almindelige heste og ikke synes, de kan styre dem, fortæller Tina Schweer og fortsætter: - De islandske heste bliver heller ikke så let bange, og så er der jo ikke så langt at falde, hvis man skulle være så uheldig. I indhegningen står de hårdføre islandske heste upåvirket af blæsten og kulden. Kilde: Fyens Stiftstidende

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner