Ny forskning i bevægelsesforstyrrelser

08-08-2012 07:32
Der findes flere forskellige bevægelsesforstyrrelser hos heste, hvor nogle er så godt som usynlige og andre er helt umulige at overse og kan skabe problemer for hesten
Copyright Ridehesten.com
Modelfoto: Ridehesten.com

Der findes flere forskellige anatomiske årsager til bevægelsesforstyrrelser hos hesten, fx: - Unormal muskelcelle depolarisering, hvilket kan give periodisk lammelse og medfødt myotonia, hvor musklerne er ude af stand til at slappe af umiddelbart efter sammentrækning. - Anormalitet i perifere nerver, som giver smertefulde muskelkramper og kan skyldes elektrolyt-ubalancer og øre flåter. - En neuro-dysfunktion, som giver svaghed og ukoordinerede bevægelser, og bl.a. kan skyldes Wobbler-syndrom. - Dysfunktion i det ekstrapyramidale system, hvilket kan give unormale positurer og kan skyldes bivirkninger af medicin. - Interneuron dysfunktion i rygmarven, som kan give unormal regulering af muskelsammentrækninger og -afslapning, og kan komme fra lidelser som stivkrampe og myoklonus. Der findes også unikke former for bevægelsesforstyrrelser, der ses ved en særlig form for bevægelse og er stiliserede og gentagne. Herunder hører fx hanetrit, som ses når hesten bevæger sig fremad og shivers (skælven), som ses når hesten bakker eller, hvis man løfter dens ben. En gruppe forskere fra Minnesota Universitet indsamlede information fra mere en 200 heste, for at opnå større forståelse af bevægelsesforstyrrelser hos heste, og de kunne herudfra opdele forstyrrelserne i forskellige kategorier. Undersøgelsen satte også fokus på spørgsmålet om, hvorfor nogle af bevægelsesforstyrrelserne kun ses i bestemte gangarter, som shivers (skælven) kun ses, når hesten bakker, mens hanetrit konsistent ses, når hesten skridter fremad. Heste med shivers traver altid normalt og både heste med hanetrit og shivers galoperer normalt. For at belyse dette spørgsmål så forskerne nærmere på mekanismerne, der styrer bevægelsen, og fx har forskerne den hypotese, at de mekanismer der fx styrer skridt fremad og bagud er forskellige hos heste. Kilde: The Horse

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner