Kan man vinde med hjertet

08-03-2016 16:24

Anne-Sofie Schou Munk

 Kan man vinde med hjertet og vil eliterytterne forbedre samarbejdet med deres heste ved at forstå dem på både det mentale og fysiske plan

Copyright Ridehesten.com

Ditte Young er gået i gang med et anderledes projekt. Hun har valgt at kalde det "Equicoaching". Equicoaching skal forstås som coaching af hestens mentale del, således at rytterne bedre forstår deres hestes behov for at yde optimalt. Ditte skal besøge 4 eliteryttere, af 4 gange frem til en eventuel kvalificering til OL eller Nordisk Mesterskab i 2016.

 

RYTTERNE I PROJEKTET:
Cathrine Dufour (Danmark Grand Prix rytter dressur)

Copyright Ridehesten.com

Caroline Poulsen fra Danmark  (VM i T1, Islænder)

Copyright Ridehesten.com

Paulinda Friberg (Sverige, Grand Prix rytter dressur)

Copyright Ridehesten.com

Ellen Birgitte Farbrot (Norge, Grand Prix rytter dressur)

Copyright Ridehesten.com

 

Alle grene af elitesportsverdenen har en meget markant fællesnævner: En høj koncentration af individualister med hver sin helt egen vej til medaljerne. 
Hvad der gør ridesporten til måske verdens sværeste er dog, at to individualister skal samarbejde om at skabe en højere enhed med kropssproget som indbyrdes kommunikationsform.  Uanset disciplinen, handler et smukt, harmonisk og fejlfrit ridt om at gøre den mentale og fysiske forbindelse mellem hest og rytter så usynlig som muligt.  

De fleste med interesse for heste har været vidne til ridning, der leder tankerne hen på en ”kampsport”,  hvilket, med rette, jævnligt giver anledning til stor kritik af sporten generelt.  Omvendt behøver man ikke være ekspert for at glæde sig over en ekvipage, som løser en opgave i et synligt ubesværet samarbejde som en sammensmeltet enhed. 

Øget hestevelfærd er Ditte Youngs personlige ”kæphest” og med hendes egenskab som EquiCoach vil hun kortlægge hestens mentale og fysiske udfordringer og individuelle behov. På den måde kan hun hjælpe teamet omkring hesten, og ikke mindst  rytteren, til  at imødegå disse og sikre en tryg, glad, veloplagt og motiveret firbenet medspiller, som sammen med rytteren kan gå fokuseret til opgaven. 
Målet er et forbedret samarbejde mellem hest og rytter og muligvis bedre resultater baseret på stor indbyrdes forståelse, arbejdsglæde og respekt.

Herunder et videoklip fra første besøg hos Cathrine Dufour. Cassidy lider af svær angst for skærme, se med her hvordan det går:

Husk du kan opleve Ditte Young i en spændende clinic sammen med Claus Toftgaard under Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning - se mere her: http://herninghorseshow.com/DK.aspx

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner