Hest aflivet under dansk stævne

20-06-2017 12:22

Lørdag blev en hest aflivet, efter den ved et uheld var styrtet med sin rytter under distancestævnet Hippoaden på Lolland

Copyright Ridehesten.com
Arkivfoto, WEG i Kentucky 2010

Knuthenborg Safariparks normale beboere fik i weekenden besøg af 190 heste og ryttere, der skulle dyste i det årlige langdistancestævne, Hippoaden.

Desværre måtte en hest aflives, efter den ved et uheld var styrtet med sin rytter. Stævnedyrlægen var hurtigt fremme og konstaterede, at hesten desværre havde brækket et forben, og den blev efterfølgende aflivet på stedet.
Rytteren slap uden fysiske mén. Alle involverede agerede hurtigt og korrekt, og hændelsen betegnes som et hændeligt uheld.
Bortset fra uheldet forløb arrangementet godt med 190 heste og ryttere på tur i den lollandske natur.

/DRF

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner