Her er førstedagens vindere ved Baltic Cup

02-05-2019 20:53

Annika Knudsen Lorentsen

Mange ryttere har taget turen til Fredensborg for at deltage ved Baltic Cup på Capacity, og stævnet første klasser er blevet afgjort i dag med 4 danske sejre

Copyright Ridehesten.com
Laura Sargent på Silvano

I dag har både pony-, children- og juniorryttere været i aktion på Capacity Showjumping Center

Dagens første klasse var Small Tour for 3'er ponyer og her var det Laura Sargent på Silvano der vandt klassen i tiden 27.52 sekunder. På andenpladsen kom Carla Sandberg Nielsen på Ms Blueberry i tiden 29.56 sekunder, mens tredjepladsen gik til Frida Marie Haggren på Essenar Eaney Meaney i tiden 29.60 sekunder.

Copyright Ridehesten.com
Caroline Amalie Bak Attermann og Flik Flak

Derefter var det 2'er ponyernes tur til at ride Small Tour og her var det Caroline Amalie Bak Attermann og Flik Flak der løb med sejren i tiden 29.77 sekunder. På andenpladsen blev det Caroline Broch på Oldcastle Misty, mens Mathilde Beiter Christensen og Boom Time indtog tredjepladsen.

Tredje klasse i dag var Big Tour for 3'er ponyerne, her blev det svenske Nelly Lindgren der tog sejren, mens Selma Hundborg Dresler på Flashy Gold Finch red sig ind på andenpladsen, efterfulgt af endnu en svensker, Saga Nilsson, på tredjepladsen.

Copyright Ridehesten.com
Karoline Sloth Kjær på Bjerregårds Qlimax

Dagens fjerde klasse var Big Tour for 2'er ponyerne, her var Karoline Sloth Kjær suveræn og indtog både første og andenpladsen, på henholdsvis Bjerregårds Qlimax og Wrapgaardens Magic. 

Childrenrytterne var de næste på banen og her blev det finske Daniela Simola der løb med sejren. På andenpladsen kom danske Rosemarie Heering og Coup de Foudre NT i tiden 35.53, mens tredjepladsen gik til Una Broe-Brøndum i tiden 35.97 sekunder.

Dagens højeste klasser

Til aften blev de to højeste klasser afviklet. Først var det 1'er ponyerne der skulle ride Small Tour på en 110 cm høj bane. Her var det to svenskere på de første to pladser, mens danske Violise Frost Bay og Oesterlunds Comet blev nr. 3.

Dernæst var det tid for juniorrytterne, som skulle ride 120 cm. Her blev det danske Gabriella Buttenschøn Valentin på Syvhøjegaards Elegant Caca i tiden 32.74 sekunder. På andenpladsen blev det finske Lida Haddas, mens tredjepladsen gik til Nanna Møller Ellegaard på Cinderella.

Se alle start- og resultatlister her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner