Thomas Bach Jensen
Berider Andreas Helgstrand drager i denne uge til Sjælland for at afholde dressurkursus for nogle af de bedste sjællandske og svenske ryttere på Lotte Vagners nye ridecenter i Fredensborg. - Det bliver fast procedure, at jeg én gang månedligt afholder kursus i Fredensborg med nogle af de dygtigste ryttere fra området, fortæller Andreas fra Helgstrand Dressage. I den forgangne weekend har Andreas startet Grand Prix-hingsten ved det internationale dressurstævne i Rotterdam, mens ansat hos Helgstrand Dressage, svenske Anna Blomgren, startede championatskvalifikation på Fyn, hvor hun vandt med den 5-årige hingst Lætare.