Cecilia Lindahl
Efter mange måneders planlægning slog Helgstrand Dressage USA dørene op og bød samarbejdspartnere, kunder og andre interesserede indenfor i Helgstrands nye USA-afdeling i december.
Den 23. januar 2018 inviterer Andreas Helgstrand og Dr. Ulf Möller til åben træning. Publikum vil få mulighed for at stille spørgsmål om træning, og samtidig opleve Helgstrand Dressages nye faciliteter i Wellington.
Den nye afdeling i Wellington har i alt plads til 40 heste. Det er dressurrytteren Dr. Ulf Möller, der står for driften i den amerikanske afdeling, hvor hans primære opgave vil være at opstarte en salgsstald og spotte de mest lovende dressurheste i verden.