Helgstrand Dressage på tegnebrættet

25-11-2008 16:10
Den stadige udbygning af Helgstrand Dressage's hjemmeside afslører nu nogle meget spændende tegninger af det ridecenter, der planlægges udført på de naturskønne omgivelser med udsigt over Randbøldal ved Vejle

Som Danmarks største dressurprofil er Andreas Helgstrand genstand for en naturlig og stor opmærksom fra landets hesteinteresserede, der opmærksomt følger med i den firedobbelte danmarksmesters mange gøremål. Efter syv år som chefberider på Blue Hors Dressage går Andreas nu egne veje, som man kunne læse om i Ridehestens oktobernummer. Med finansiel opbakning fra Lotte og Ole Vagner opstarter han firmæt Helgstrand Dressage og afslører nu på sin hjemmeside nogle meget spændende tegninger udarbejdet af arkitekt- og designfirmærne SLETH modernism og VE2. Tegninger viser et højst moderne ridecenter med staldplads til godt 40 heste og et velanlagt udendørs areal, blandt andet med privat bolig på skrånende plan og med udsigt ud over dalen. Se mere på Helgstrands hjemmeside.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner