Kristine Ulsø Olsen
Efter knapt to måneder, er der kommet navn på den nye ejer af Grand Prix hesten Hedelunds Mefisto e. Michellino/Matador (Opdr. Rikke Kvist). I følge Eurodressage er det er australske Jemma Heran som har købt DV-vallakken, men det bliver Phil Bobic som starte Mefistos karrierere i Australien, efter at han nu er kommet ud af karantæne.
Tyske Hubertus Schmidt kunne allerede i oktober annoncere at hesten var solgt, men først nu er navnet på køberen blevet offentliggjort.
Danske Joachim Thomsen red Mefisto en periode indtil 2013 hvor hestens nu tidligere ejere, Christian og Vivi Vang-Lauridsen, sendte hesten til Tyskland. Her er den siden da blev redet af Hubertus Schmidt, hvor ekvipagen blandt andet var til start ved CDI stævnet i Hagen i 2015.
Efter stævnet i Hagen opstod en skade i Mefistos kæbe, som gjorde at han vendte tilbage til Danmark for at komme sig. Efterfølgende lavede ekvipagen et comeback ved CDI stævnerne i Hagen og Hamburg dette år, hvilket også blev deres sidste.
Se herunde en video af ekvipagens ridt ved Hamburg Dressurderby tilbage i maj måned.