Har du juletraditioner med din hest?

21-12-2020 17:41

Annika Knudsen Lorentsen

Mange af os har allerede juletraditioner med vores heste, og dem der ikke har, får måske netop i år mulighed for at indføre en tradition, da der ikke er så mange julearrangementer, som vi er vant til. Få inspiration her

Copyright Ridehesten.com
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er hyggeligt at have juletraditioner med sine heste, og mange har nogle helt særlige rutiner for deres ridning eller gøremål i stalden til jul. Nedenfor ser du et par eksempler på juletraditioner med hestene:

Den 25. er nissernes dag
Flere stalde og rideskoler har en regel om at den 25., altså første juledag, er nissernes dag. Det betyder at det er nisserne der "passer" stalden. På rideskolerne kan det f.eks. betyde, at ingen pensionærer eller elevryttere kommer i stalden, da hestene får en god lang dag på fold og ellers bliver forkælet af dem der står for pasningen af stalden. En rigtig fridag.

Julekager til heste
Der er også nogen der finder på at bage kager til hestene i julen. Lækre kager med ingredienser som heste elsker. Det kan f.eks. være hjemmelavede hestegodbidder med æble. Find en opskrift her.

Nyheden fortsætter efter annoncen

En helt særlig ridetur
Det kan være man har en tradition om at ride en tur med de samme personer i stalden hvert år, eller en helt speciel juleriderute. 

Julegaver
Giver du din hest julegaver? Det er der mange der gør, og det kan være alt lige fra en ekstra omgang pleje, massage eller noget nyt udstyr.

Du har nok dine egne traditioner, og det kan være du kan dele dem med os? Send os en mail med netop din juletradition på info@ridehesten.com.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen