Nina Marie Villadsen
Hans Jørgen Nørgaard er udlært berider i 1992 og har blandt andet stået i lære hos Hasse Hoffmann, der er forfatter til bogen ’Dressur med hjerte og forstand’.
Gennem mange år har han selv gjort sig gældende på de internationale dressurbaner, blandt andet med en samlet niendeplads i World Cuppen 1998 på Sivaldo og adskillige internationale topresultater på Piano Star. Samlet har han uddannet og startet otte heste i Grand Prix.
Han er også en af de beridere i Danmark, der har ført flest elever hele vejen til Grand Prix og blandt hans Grand Prix-debuterende elever er Michael Søgaard som på Finale har deltaget i World Cuppen og EM, Nicole Ahlefeldt Laurvig-Lehn som har deltaget i World Cuppen på Esprit, Louise Schultz som med Ann-Machol af Hvarre til World Cup stævnet på Vilhelmsborg i 2003, slog hele den internationale elite i lilletur, og dertil norske Connie Lorentzen, Mette Andersen, Bitten Tryse, samt danske Lone Bang Larsen, Marie Rosboe, Kamilla Wiese, Jes Velling, Vikke Vermod, Lotte Nygård og Rikke Lindberg.