Gustav var i Go' morgen Danmark

18-10-2022 18:19

Annika Knudsen Lorentsen

I går var Gustav H. Jensen i Go' morgen Danmark i anledningen af, at rideskolen Dueholmgaard på Mors har startet et hold udelukkende for mænd

Copyright Ridehesten.com
Et udklip fra udsendelsen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

I går var der heste på programmet i Go' morgen Danmark, og en af dem der besøgte udsendelsen i denne anledning var Gustav H. Jensen, som selv er springrytter og blandt andet netop er blevet optaget i Firkløverets Springakademi. 

– Jeg har gennem et stykke tid undervist på Dueholmgaard, og ejeren af ridecenteret kontaktede mig angående muligheden for at opstarte et herrehold. Vi snakkede om idéen og blev enige om, at det var en god idé, fortæller Gustav og fortsætter: 

Copyright Ridehesten.com
Et udklip fra udsendelsen.

– Det tænkte vi bl.a. fordi, at der jo var mange mænd der kom med deres koner for at hjælpe med at passe hestene, og ofte sad de bare og kiggede på, at deres koner red. Derfor startede vi to herrehold fredag eftermiddag, og der har været stor opbakningen sidenhen fra fædre og mænd, der ville sætte sig deres kone eller barns sted eller se deres frygt for heste i øjnene.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Dueholmgaard er en rideskole på Mors, og i går fik de muligheden for at fortælle om deres herrehold på TV2. 

– Jeg synes personligt at disse hold er en rigtig god idé, da det sætter fokus på drenge i ridesporten, som jo af en eller anden grund er en minoritet, når vi snakker ridning på rideskoleplan, slutter Gustav. 

Har du TV2 Play, kan du se eller gense indslaget her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner