Thomas Bach Jensen
Guldmedaljehoppen Greven Sa' Va' e. Blue Hors Soprano/ Blue Hors Romancier (opdr. Dorit Greve og Svend Skov Poulsen) debuterede i forrige weekend i både MA og Prix St. Georges under sin faste rytter og uddanner Camilla Ahlers Pedersen. Det resulterede i sejr i begge klasser - i MA1 med 70,278% og i Prix St. Georges med 68,158%.
Som 4-års fik Grevens Sa' Va' et hingsteføl e. Blue Hors Don Schufro og allerede som 5-års var hun ude på de internationale konkurrencebaner for at repræsentere Dansk Varmblod ved UVM i Verden, og her var hun allerede drægtig igen. I 2011 fik hun et hoppeføl e. Blue Hors Rockefeller. Hun har fra 2012 været tilbage i ridning hos Camilla Ahlers Pedersen under Karin Nissen i Frederiksværk Rideklub, og har i den tid fået tre føl ved embryo transfer - alle efter Blue Hors Don Olymbrio. I 2012 et hingsteføl og i 2013 både et hoppe og et hingsteføl. Afkommet efter Blue Hors Rockefeller er nu i tilridning i Frederiksværk med henblik på kåring.
Se resultaterne fra Frederiksværk HER