Thomas Bach Jensen
Desværre har Andreas Helgstrand set sig nødsaget til melde superhoppen UNO Donna Unique fra finalen i DRF dressurchampionat idag, hvilket er sket i samråd med dyrlæge og ejer. Det blev torsdag aften klart, at hoppen i boksen havde pådraget sig en skade på sit ene ben på grund af, at der i bunden af boksen er skarpe granitsten, forklarer Andreas Helgstrand. Lige meget hvor meget strøelse de har brugt for at dæmme op for problemer, så har hoppen pådraget sig en flænge i benet. Sår og hævelse er under dyrlægebehandling, men UNO Donna Unique viser tydelig utilpashed og træder ikke igennem på det skadede ben, lyder den triste melding. Andreas Helgstrand ærgrer sig meget over situationen. Han besatte i finalekvalifikationen de første tre pladser, og starter nu i finalen hestne Hønnerups Driver og Lætare, som blev henholdsvis nr. 1 og 3 i kvalifikationen. Afbuddet fra UNO Donna Unique kan give lidt mere plads i toppen til de øvrige topheste.