Christine Krogh Frausing
Skribent
Europamesterskabet i dressur for junior havde en ærgerlig start for Alexander Yde Helgstrand og Grevens Sa'va, som ikke helt kunne finde melodien i holdkonkurrencen. Læs mere HER.
Men det slog hverken Alexander eller Grevens Sa' Va' e. Blue Hors Soprano/Blue Hors Romancier (opdr. Svend Skov Poulsen og Dorit Greve) ud af spillet.
I den individuelle konkurrence i grand prix i dag blev de nemlig placeret som nummer 5 med flotte 74,235%.
De danske piger, Frederikke Gram Jacobsen med Ryvangs Zafina e. Blue Hors Zack/Come Back II (opdr. Alex Dyrgaard) og Annabelle Rehn på Vestervangs Garson e. De Noir/Ragazzo (opdr. Martin Klavsen) følger trop, og indtager henholdsvis 6. og 7. pladsen.
Der var kamp i toppen, og Frederikke red til 73.667 procent, mens Annabelle red til 73.118 procent.
– Jeg er glad for at 3 ryttere ender helt i toppen, alle med over 73%. Sophia Ludvigsen rider på en yngre hest, og det blev bare for svært for hesten denne gang. Sophia red så godt hun kunne, men det lykkes desværre bare ikke denne gang, fortæller Dennis Fisker, landstræner for junior- og ungrytterne.
I morgen skal juniorrytterne i ilden igen, når det gælder deres freestyle.
Klokken 15 i dag skal de resterende ungryttere ride, og fra Danmark gælder det Sara Hyrm og Sofie K. Hansen. Laura Jarlkvist Rasmussen er, på nuværende tidspunkt, bedste dansker i den individuelle klasse ved EM med en score på 69,735% hvilket foreløbigt rækker til en 6. plads.
– Jeg håber bestemt at ungrytterne også kommer op og blander sig i topplaceringerne, Sara Hyrm kan levere et bedre resultat end hun gjorde i torsdags, hvor hun red til 71,500%, Slutter Dennis Fisker af.
SE RESULTATERNE HER