Guld, sølv og bronze til Helgstrand

05-09-2022 17:43

Den danske dressurstald og hingstestation, Helgstrand Dressage, havde succes ved det tyske Bundeschampionat, hvor deres avlshingste vandt guld, sølv og bronze 

Copyright Ridehesten.com
Vogue med Anne-Mette Strandby Hansen i sadlen. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Kun tyskregistrerede heste kan deltage i det tyske Bundeschampionat, og blandt championatets bedste unge dressurheste var tre DV-kårede hingste, der er ejet af Helgstrand Dressage Aps.

Den 3-årige Vogue efter Vitalis/ De Niro, der er præmiehingst i Dansk Varmblod, vandt i weekenden Bundeschampionatet for 3-årige dressurhingste under Helgstrands tyske rytter Leonie Richter, mens Elastic e. Escolar/ Dimaggio blev redet af Maxi Kira von Platen til andenpladsen.

Vogue sejrede med en totalscore på intet mindre end 9,1 i finalen. Han opnåede delkarakterer som 9,0 for trav, 9,5 for eksteriør og 10 for galop. 

Copyright Ridehesten.com
Elastic her præsenteret af Mette Sejbjerg Jensen. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Elastic fulgte meget tæt efter med en samlet score på 9,0 i finalen, hvor delkaraktererne blandt andet lød på 9 for både eksteriør og trav og 9,5 for galop og uddannelse.

Helgstrands 5-årige hingst Total McLaren e. Totilas/ De Niro blev under Leonie Richter nr. 3 i finalen med en samlet score på 8,8 i finalen, hvor dommerne belønnede den med 9 for trav, galop såvel som eftergivenhed.

Bundeschampionatets start- og resultatlister.

Copyright Ridehesten.com
Total McLaren under Leonie Richter. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner