God start på Zangersheide

18-09-2014 09:12

Britt Carlsen

To danske springheste har været på banen ved UVM på Zangersheide og begge var fejlfrie

Så er UVM på Zangersheide i fuld gang. I dag og i morgen rider rytterne kvalifikationer til søndagens finaler, og det er begyndt godt for to danskere på hhv 5- og 6-års banen.

Regnen har væltet ned over Zangersheide i Lanaken, men de tre store opvisningsbaner med tilhørende opvarmningsbaner er anlagt helt optimalt på kunstbund, og derfor er betingelserne perfekte for heste og ryttere.

Det var Robin Grauff Jacobsen som var første dansker i aktion i klassen for 6-års heste, hvor han red fejlfrit i begge faser med Chassé e. Cosmeo. På 5-års banen sikrede Kim Kristensen sig en halv billet til finalen med en 0-runde med Albert K e. Heartbeat. Det er normalt sådan, at alle ryttere på 5-års heste, der er fejlfrie i begge kvalifikationsklasser, går videre til søndagens finale, mens det er placeringerne der er afgørende for finalekvalifikationen i klasserne for 6- og 7- års heste.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner