German Classics i Hannover

28-10-2007 18:48

Maja Golles

For 7. gang blev der 25.-28. oktober afholdt German Classics i Hannover. Der var championat fredag, Euro-Leasing-Trophy (kvalifikation til Riders Tour) lørdag og Hannover Grand Prix i dag søndag.

Franskmanden Roger Yves Bost vandt tre springklasser i Hannover, mens tyske Alois Pollmann-Schweckhorst på Candy vandt Euro-Leasing-Trophy, som er kvalificerende til Riders Tour. Marcus Ehning og Sandra Boy vandt 5. etape af Riders Tour. Sæsonens sidste etape af Riders Tour er 30. november - 2. december i München. Den tyske dressurrytter Sonja Bolz vandt i dag i Grand Prix med mere end 2 procentpoint ned til nærmeste konkurrent. Sonja opnåede på holsteneren Cockney 69,708% og henviste Anja Hermelink til 2. pladsen og Isabell Werth til 3. pladsen. Danske Søren Pedersen og Annahof’s Eternity opnåede en 4. plads i fredagens højdespringning. Se flere resultater under vedhæftede link.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner