Gerco Schröders Eurocommerce Monaco blev 29 år

04-09-2020 11:32

Annika Knudsen Lorentsen

Eurocommerce Monaco har haft et langt og succesfuldt liv og med hollandske Gerco Schröder har han gået flere store mesterskaber. Nu er vallakken død i en alder af 29 år

Copyright Ridehesten.com
Gerco Schröder og Eurocommerce Monaco ved EM i 2005. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

De internationale topryttere er ofte rigtig gode til at sørge for deres heste, også efter de går på pension fra sporten, og det betyder også, at rigtig mange får lov at nyde deres otium, enten hos rytterne selv eller hos andre, i mange år efter deres karriere. 

Det gælder også for vallakken Eurocommerce Monaco, som netop er gået bort i en alder af 29 år. En bortgang som Gerco Schröder har offentliggjort på sin Instagram-profil, hvor han blandt andet skriver. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Søde Monaco, i dag har vi besluttet at give slip på dig i en alder af 29 år. Du har været en fantastisk hest med et kæmpe hjerte. Vi er taknemmelige for, at du kunne nyde dit otium i mere end 10 år hos os og med din makker Montreal. RIP Monaca, og tak for alting, du vil altid være i vores hjerter. 

Sammen med Monaco har Gerco Schröder redet flere store mesterskaber, og de konkurrerede ved OL i både Athen (2004) og i Hong Kong (2008), hvor de sluttede som nr. 15 individuelt. De var ligeledes på det bronzevindende hold ved EM i 2005. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner