Gates byder Schockemöhle 60 millioner

25-07-2018 12:34

Paul Schockemöhle har afvist et gigantisk millionbeløb fra Bill Gates på hesten Catch Me If You Can, som Schockemöhle vælger at beholde

Copyright Ridehesten.com
Laura Klaphake og Catch Me If You Can.

Navnet på den 10-årige hoppe, Catch Me If You Can e. Catoki/  Acordplus, har fået en helt ny betydning, for den kan ingen – selv ikke verdens rigeste mand – få fat i lige nu.

Sammen med den 24-årige tyske Laura Klaphake er hoppen et varmt navnt for det tyske landshold til WEG i Tryon. Ekvipagen var med en dobbelt nulrunde i nations cup'en i Aachen med til at sikre den tyske holdsejr, og i Rotterdam var ekvipagen eneste dobbelte fejlfrie tysker.

Den tyske ekvipages fremragende resultater på de store springbaner er ikke gået verdens rigeste mand forbi, og således har Bill Gates ifølge Horses.nl budt Paul Schockemöhle 8 millioner euro (60 mio dkk) for Catch Me If You Can. Et bud som Schockemöhle foreløbigt har takket nej til.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner